Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

tirsdag den 7. august 2012

Så kom det på forsiden af avisen!

Det havde jeg godt nok aldrig forestillet mig, men jo... 

Limonade & Cupcake-boderne kom på forsiden af den lokale avis, som bringes til:

Frederikssund, Slangerup, Ølsted, Skibby, Jægerspris, Stenløse, Ølstykke, 
Smørum, Ledøje, Jyllinge og Ganløse.





En lille Fugl, ( i dette tilfælde min mor ), 
havde sladret om vores lille sommerferie-projekt til Lokalavisen, 
som så valgte at bringe Sommer-historien på side 10 
og med et kæmpe billede på forsiden af deres avis.

OVERSKRIFT: Mød limonade-børnene 

Jeg synes at det er skønt, at det ikke kun skal være "død og ødelæggelse" som præger forsiderne,
 men at der er tid og plads til en solskins-historie...

onsdag den 4. januar 2012

Den STØRSTE billedspam fra året der gik...

2011-12
Et lille bitte uddrag af mine brudekjoler, skitser & tilretning.

En efterårs-tur i Dyrehaven med mormor, morfar & onkel-Daniel.

Der bages og pyntes.

Der holdes en 1, 5, 7, 10, 35 & 39 års fødselsdag.

Glimt af vores himmel, med og uden luftballoner...

Vores hus blev malet, der blev bygget terresse med overdæk, 
og plantet buske og blomster.

Sommerferien gik til Disneyland, Paris og sluttede af i Toscana.

En fantastisk patchwork udstilling af Kaffe Fassett, 
afholdt på smukke Sofienholm.

En weekend i det Svenske.

Der blev malet stuer, bænke, stole, og skamler.
Og forleden fik sofabordet en tur ;)


Haven og udsigten til rapsmarkerne blev nydt.

Søskende imellem....

Jeg siger tak for året der gik,.... 
Må dette nye år bringe lige så mange kære og farverige minder,
og det samme til alle jer derude :)


tirsdag den 19. april 2011

Viola 1 år og vinderen af min Give Away.






Hvis det her udlæg virker og kan ses i billeder, er jeg bare såå glad, for jeg har ikke kunnet udgive de to sidste uger!!!

Da Viola fyldte sit første år d. 8. april, var det jo også dagen hvor vinderen af min første Give Away skulle findes,
og som i kan se, får jeg en stor hjælpende hånd at min datter Silja.

Som nogle sikkert allerede ved, blev det Dorthe bag bloggen Rumpetski, som vandt den fine kyse/hjelm, STORT TILLYKKE.

Finder snart på en NY GIVE AWAY til jer derude.

Rigtig skøn PÅSKE til alle.
Knus Julie (som er lettet over at min blog virker igen).

lørdag den 2. april 2011

"Til skolebal, til skole skole skolebal... iih du milde"



Dagen før min ældste søn Elias på 9 år skulle til skolebal,
sørgede jeg selvfølgelig for lige at klippe og studse hårlokkerne.

Men som jeg skulle til at give mig i kast med saks og trimmer, spørger Elias:
"Moar.. kan du ikke lige klippe tern eller zig zag i siderne?"

Hmm.....
Så var det vist slut med at have den fulde indflydelse!

Og som om det var nok.
På selve dagen, inden den store aften,
ringer han hjem fra skolen og spørger:
"Moar... tror du vi kan nå i Matas og købe sådan noget blåt noget til håret".

Hold da op, hvor fløj de sidste 9 år pludselig hurtigt,......
-og hvor hver alder dog har sine udfordringer og charme.

Syntes at Elias endte med at se rigtig sød og cool ud med sit nyde blå og ternene hår ;)

Og jeg kan fortælle at han havde en fantastisk aften,... 
han hang vist mest ud med vennerne i sodavands-baren.




mandag den 31. januar 2011

Familiehygge og hvor jeg glæder mig :)

Ååååh.. hvor man dog bare glæder sig til at træde i græsset med bare tæer,
 badebasin, solhat, en lille lur under et træ i haven, sene lyse lune aftener, ja jeg kunne blive ved!
Når man kikker ud af vinduet, og alt er koldt, fugtigt og trist at se på,
drømmer jeg mig i hvert fald tilbage til denne stund
med ungerne og hundene i mine forældres have :) 

fredag den 28. januar 2011

Ballet børn


En lille ballet-krudtugle på 9 måneder,
driver gæk med sin søster, som forgæves prøver at posere med sin lillesøster.

Bemærk de små ballet-strømper, som hun fik af familie, da hun kom til verden.
Storesøsters bomulds-ballet-dragt er fra H&M,
og så har jeg lige drysset et væld af Swarovski-krystaller ud over, bling bling...!

Synes bare at det var så skønt, at jeg lige ville dele det med jer :)

Rigtig dejlig weekend :)

fredag den 21. januar 2011

HIMMELBLÅ smukt.




Inden jeg hopper i seng, bliver jeg altså lige nød til at lægge denne smukke himmel ud på min blog.
Vejret var dog koldt, men alligevel lidt forårs agtigt idag, vindstille og med lidt fugle-kvidren hist og pist..
Sådan så himlen ud, da vi var ude at lufte barnevognen i eftermiddags, lige inden solen gik ned.

torsdag den 6. januar 2011

Silja som Snehvide

Silja med sin elskede Snehvide-kjole, sin
gamle sutteklud som kappe og sin syntetiske paryk fra BR.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...