onsdag den 20. april 2011

Jakke & kyse til Viola.








Så blev der også syet en lille jakke til Viola, af et mønster af Elsebeth Gynther.
Kysen er syet ud fra hjelmens mønster, men jeg har i stedet ændret lidt på den og tilføjet en lille flæsekant, som også skygger lidt for solen.

Det skønne lysegrønne stof er fra Amy Butler,
og så har jeg quiltet det med mellemfoer og bomuldstern.

Næste gang må det blive en lille jakke til mig selv! ;)

tirsdag den 19. april 2011

Viola 1 år og vinderen af min Give Away.






Hvis det her udlæg virker og kan ses i billeder, er jeg bare såå glad, for jeg har ikke kunnet udgive de to sidste uger!!!

Da Viola fyldte sit første år d. 8. april, var det jo også dagen hvor vinderen af min første Give Away skulle findes,
og som i kan se, får jeg en stor hjælpende hånd at min datter Silja.

Som nogle sikkert allerede ved, blev det Dorthe bag bloggen Rumpetski, som vandt den fine kyse/hjelm, STORT TILLYKKE.

Finder snart på en NY GIVE AWAY til jer derude.

Rigtig skøn PÅSKE til alle.
Knus Julie (som er lettet over at min blog virker igen).

onsdag den 13. april 2011

LILLESØD på Go`Morgen Danmark

29052010_2.jpg

Jeg kan lige nå at lægge et indlæg ud inden jeg hopper i seng, for klokken er blevet mange....

Har siddet i disse sene aftentimer og syet LILLESØD sengetøj til TV2 Go`Morgen 

Danmark,

som skal være med i udsendelsen i morgen tidlig (torsdag) fra kl. 6.30 og selvfølgelig 

genudsendelse senere.

Det er stylisten  Louise Lie, som kommer med forslag til dåbsgaver 

i anledning af de royale tvillingers kommende barnedåb.


tirsdag den 5. april 2011

Så er det på fredag!!


Så er det på fredag, 
min yngste datter Viola fylder 1 år, og hermed også dagen hvor jeg trækker lod om min første Give Away :)
Så hvis ikke du har set min Giva Away endnu, kan du stadig nå at være med i lodtrækningen.
Måske har du selv en lille datter eller kender nogen som ville blive glad for denne fine kyse / hjelm med solskygge?

Knus

lørdag den 2. april 2011

"Til skolebal, til skole skole skolebal... iih du milde"



Dagen før min ældste søn Elias på 9 år skulle til skolebal,
sørgede jeg selvfølgelig for lige at klippe og studse hårlokkerne.

Men som jeg skulle til at give mig i kast med saks og trimmer, spørger Elias:
"Moar.. kan du ikke lige klippe tern eller zig zag i siderne?"

Hmm.....
Så var det vist slut med at have den fulde indflydelse!

Og som om det var nok.
På selve dagen, inden den store aften,
ringer han hjem fra skolen og spørger:
"Moar... tror du vi kan nå i Matas og købe sådan noget blåt noget til håret".

Hold da op, hvor fløj de sidste 9 år pludselig hurtigt,......
-og hvor hver alder dog har sine udfordringer og charme.

Syntes at Elias endte med at se rigtig sød og cool ud med sit nyde blå og ternene hår ;)

Og jeg kan fortælle at han havde en fantastisk aften,... 
han hang vist mest ud med vennerne i sodavands-baren.




søndag den 27. marts 2011

Lille jakke til Silja.

"Amy Butler" tekstiler købt i Liberty i London.

Let jakke model fra "Elsebeth Gynther".

Tittekanter i neon-gul, købt hos Stof og Stil. (Beklager at billederne er blevet lidt utydelige!)

Foret med lilla bomulds tern.


-Og Silja poserer i sin nye jakke.

God solrig mandag til jer alle sammen derude :)

lørdag den 26. marts 2011

Hæklet forårs bluse/trøje

Se lige engang, en fin bestilling jeg gjorde hos Rappedikke :)

Den yndigste pudder-farvede lille forårs-trøje.

Oven i mit fine køb af den hæklede trøje, fik jeg denne lille blomster broche med, som min ældste datter (4 år) straks tog i brug.

Se,.. den passer såå fint til min yngste datter Viola.

Jeg kan jo takke Christina som har den skønne blog Rappedikke,
for at hun fik hæklet trøjen for lille til sin egen datter, så hun var nød til at sælge den til mig ;)

God weekend,
KNUS..

onsdag den 23. marts 2011

Fantasi-væsener og Planeter



Her er et lille udpluk af hvad der pryder mine Elias & Adrian`s værelses-vægge.

Rum- væsnerne, har jeg tegnet og malet ud fra nogle fantasi figurer
som drengene på et tidspunkt har tegnet.

Alt maling er købt som farveprøver hos en farvehandler.

søndag den 20. marts 2011

Trylle penslen.


Tænk at man kan være så heldig, at finde denne gamle slagbænk på Loppis til 120,- svenske kroner,...
Det er jo de samme penge som man hurtigt fyrer af på fredags-guf! :)

 


Den skulle selvfølgelig males i farven lilla.
Så var det i sving, og bagefter skulle den lige have en ompolstring.

Så er den færdig, men den kalder vist på et par puder,...
eller jeg er faktisk lidt i tvivl om jeg for en gangs skyld bare skal lade den stråle alene?? :)

Og sikken en fantastisk opbevaring den kan rumme,
man kan jo altid bruge lidt ekstra opbevaring!!


onsdag den 16. marts 2011

Min første Give Away

Jubiii... nu har jeg min første GIVE AWAY :)

Der er nok mange som kender til "Elsebeth Gynthers" lille hjelm....
Jeg ville lave en til min datter Viola, og tænkte at jeg lige så godt kunne give mig i kast med to på en gang, og hermed bruge den ene som Give away.

Størrelsen er 1-2 år, og jeg har udviklet den lidt med en flæsekant / skygge til når forårs solen nu begynder at titte frem :)
Den er foret med lysegul bomulds baby-velour.

Jeg trækker lod den 8.April på Viola´s 1 års dag.

Reglerne er som sædvanligt:
1 Lod for en kommentar
2 Lodder for kommentar og fast læser - er i allerede fast læser gælder det selvfølgelig også
3 Lodder for alt overstående, samt link med billede på egen blog.

Husk at tilføje din mail adresse hvis du ikke har en blog,
og hvor mange lodder du deltager med.
Alle kan være med, sender ud til hele verden ;)

Kram til alle derude,
 held & lykke.

tirsdag den 15. marts 2011

Læsekrog i skyggen af æbletræet.

På Silja`s værelse (nu også Viola`s) har jeg malet dette ælbletræ, hvorefter der er sat sommerfugle og mariehøns på med "elefant snot"/ klæbemasse.

Æbletræet er malet i en lille krog ved vinduet hvor Silja og Viola har deres lille læse og hygge-krog.
Jeg har bare købt et par små bøtter med farveprøver hos malerhandlen,
det rækker rigeligt ;)

mandag den 7. marts 2011

R Ø D H Æ T T E

 



Så kom Silja til fastelavn,... udkældt som Rødhætte,
og jeg tro vist alle gættede rigtigt ;)

Iført nederdel, karpe, forklæde, sløjfer i håret,
kurven fuld af blomster, riskiks, kanelknækbrød & smørkiks!


lørdag den 5. marts 2011

Mon du kan gætte hvad Silja skal være til fastelavn?

Godt at Silja på 4 år, har valgt en helt andet udklædning til fastelavn end sin storebror, som ville klædes ud som en "Kaos-kriger".
Denne udklædning er nemlig noget mere lige til at sy, mon du kan gætte hvem hun skal klædes ud som?


Du kender hende sikkert, fra en historie du måske har fået læst højt engang ;)

"Afsløring" med billede kommer senere denne weekend,
indtil da,..  god weekend og fastelavn....


torsdag den 3. marts 2011

Sikken en bestilling!

Tænk sig,... til fastelavn skal Adrian selvfølgelig lige vælge at være klædt ud som en ond "Kaos-kriger", som han kalder det fra Warhammer!!
                                 
Og som "hjælp" til mig, printede han lige et billede af den kære kriger ud, så jeg lige kunne sy ham et kostume magen til.

 En tur i Stof og Stil efter fake læder, flamingo, spænder, net og lim til limpistolen.

Absolut en anden opgave end jeg lige er vant til ved symaskinen.
Hold op en opgave,.. men jeg hold tungen lige i munden, for jeg kunne intet andet med Adrian`s voksende begejstring som udklædningen tog form.

Jeg er egentlig godt tilfreds og stolt af resultatet,
men som sy-perfektionist,
skal denne udklædning bestemt ikke ses an på tæt hold!!

Adrian har her til aften været til sit første skolebal for o.klasserne, iført dette outfit ;)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...